Den sprogligt-verbale intelligens
Sprogligt-verbalt intelligente har højt udviklede talegaver, holder af at læse, skrive og spille ordlege. De har nemt ved at huske navne, datoer, steder m.m. Deres ordforråd er stort, og de bruger sproget flydende. De er gode historiefortællere, udvikler logiske argumenter, og anvender retorik samt metaforer. Den sproglige intelligens er høj hos journalister, forfattere, administratorer, entreprenører, sælgere, rådgivere, advokater, filosoffer, skuespilsforfattere, poeter og reklametekst forfattere.

Den musikalske intelligens
Musikalske mennesker er følsomme overfor lydene i deres omgivelser, og foretrækker at lytte til musik, når de studerer eller læser. De nyder rytme, anslag samt klang og synger/nynner tit, når de foretager sig noget. De forstår, og kan udvikle musik. Den musikalske intelligens er høj hos teknikere, musiklærere, instrumentmagere, korsangere, musikere, orkestermedlemmer, dirigenter, musikkritikere, aficionadoer, musiksamlere og komponister.

Den rumligt-visuelle intelligens
Rumligtvisuelle mennesker nyder kunst, at læse kort samt diagrammer, og tænker i billeder samt billedligt. De kan klart visualisere billeder, når de tænker over en ting, holder af puslespil, og af at løse kunstneriske problemer. De opfatter og repræsenterer den rumligtvisuelle verden præcist, kan bearbejde farver, linjer, former, faconer og rummet i deres arbejde og hverdag. De fortolker og kan grafisk repræsentere visuelle eller rumlige ideer. Den rumligtvisuelle intelligens er høj hos illustratorer, kunstnere, guider, fotografer, malere, designere, vævere, arkitekter, bygningshåndværkere, kunstkritikere, opfindere og filmskabere.

Den kropslige intelligens
Kropsligt intelligente bearbejder viden gennem kropslige fornemmelser, og bruger deres krop på mange forskellige måder. De har brug for at røre sig. De har det bedst, når de kan være fysisk aktive, eller når deres arbejde er en handson aktivitet. De er gode til at bygge eller reparere, skabe nære forhold så de kan trøste, overtale, og støtte andre, og til at lægge strategiske planer. Den kropslige intelligens er høj hos mekanikere, trænere, entreprenører, håndværkere, terapeuter, sælgere, sportsanalytikere, atleter, dansere, skulptører, koreografer, skuespillere og dukkeførere.

Den logisk-matematiske intelligens
De logisk-matematiske udforsker mønstre samt forhold mellem ting, og gør tingene i rækkefølge. De holder af matematik, udfører forsøg for at teste ting, de ikke forstår, nyder at løse problemer, og deres argumenter er altid klare og logiske. De forstår abstrakte koncepter, og er i stand til at gætte på udfald, bruger matematik i deres daglige liv, er gode til hovedregning og opfatter underliggende tendenser og de store linjer. Den logiskmatematiske intelligens er høj hos computerprogrammører, videnskabsfolk, komponister, ingeniører, opfindere, bogholdere, revisorer, statistikere, handelsfolk, og designere.

Den personlige intelligens
Personligt intelligente er selvtillidsfulde, uafhængige og viljestærke. De motiverer sig selv, foretrækker uafhængige projekter, og tiltrækker tit andre mennesker på grund af den indre styrke. De foretrækker deres egen indre verden, holder af at være alene og er bevidste om deres egne styrker, svagheder samt følelser. Den personlige intelligens er høj hos planlæggere, selvstændigt erhvervsdrivende, kunstnere, religiøse ledere og forfattere.

Den sociale intelligens
Socialt intelligente nyder at være sammen med andre mennesker, har mange venner samt sociale aktiviteter, og lærer bedst ved at relatere til og deltage i fællesskaber. De bemærker, og reagerer på andres følelser, og er gode til at organisere og forklare, hvad der skal gøres. De hjælper andre med deres problemer, kan skelne mellem og fortolke forskellige sociale løsninger, samt har indflydelsen til at inspirere andre. Den sociale intelligens er høj hos managere, politikere, socialarbejdere, læger, sygeplejesker, lærere, sociologer, psykologer, administratorer, psykoterapeuter, konsulenter og karismatiske ledere.

 

Intelligens: Den generelle mentale evne til at beregne, ræsonnere, opfatte sammenhænge og analogier, lære hurtigt, gemme og genkalde information, bruge sproget flydende, klassificere, generalisere samt tilpasse sig til nye situationer.

Den dag i dag opfattes intelligens stadig som en rent intellektuel eller opfattende funktion, men de seneste årtiers forskning tyder på, at intelligens har mange facetter.

Fra teorien om den matematiske og sproglige intelligens, udviklede den amerikanske psykolog Howard Gardner syv:

 

Den logisk matematiske intelligens
Evnen til at se og genkende mønstre, udlede ræsonnementer, og tænke logisk. Videnskabsfolk og logikere forstår de underliggende principper i et givent system, mens matematikerne manipulerer tal, størrelser og operationer.

Det logisk-matematisk intelligente menneske...

...tænker logisk
...giver konkrete svar
...er god til tal og abstrakte koncepter
...er en rationel tænker
...har videnskabelige indfaldsvinkler
...tænker sort/hvidt
...leder efter mønstre og forbindelser
...laver lister
...er kompromisløs
...får fikse ideer

Den sproglige intelligens
Evnen til at bruge sproget, både modersmålet og andre tunger, til at udtrykke sig og forstå andre. Poeter specialiserer sig i denne intelligens, men den er også høj hos forfattere, fortællere, speakere, journalister, advokater, entreprenører og sælgere.

Det sprogligt intelligente menneske...

...læser, skriver og lytter
...fascineres af ord, deres mening og oprindelse
...lytter til radio
...er god med ord
...har et enormt ordforråd
...er god til at forklare sig
...har evner som underviser
...er en god historiefortæller
...er poetisk
...fortæller anekdoter
...løser krydsordsopgaver
...løser ordgåder

	Wolfgang Amadeus Mozart

Den musikalske intelligens
Evnen til at tænke musikalsk, høre mønstre og genkende dem, huske dem og måske manipulere dem. Mennesker med en udtalt musikalsk intelligens kan mere end bare huske musik med lethed de kan ikke få den ud af deres hoveder. Den er ikke overraskende udtalt hos musikere, sangere og komponister.

Det musikalsk intelligente menneske...

...holder af mange forskellige former for musik
...husker melodien
...har rytmesans
...synger med på sangene
...nynner
...slår med på rytmen
...fornemmer tonehøjden
...er spontant harmonisk
...fascineres af lyde
...bemærker fuglesang og andre naturlige lyde
...er en god danser

	Leonardo da Vinci

Den rumligt visuelle intelligens
Evnen til at repræsentere den rumlige verden for sit indre øje på samme måde som sømænd og piloter navigerer, eller som en skakspiller og skulptør ser ting for deres indre blik. Den rumlige intelligens kan bruges både i kunst af malere og skulptører, samt i videnskaben af fysiologer og topologer.

Det rumligtvisuelt intelligente menneske...

...er opmærksom på visuelle detaljer
...nyder et stort udvalg af kunstarter
...har stor visuel forestillingsevne
...tegner
...laver kruseduller
...er rumligt opmærksom
...har retningssans
...ser film og TV
...forstår diagrammer
...løser puslespil/ser hvordan de forskellige brikker passer sammen
...tager billeder/Optager videoer
...fornemmer farver
...er en god bilist
...er god til boldspil

	Udbryderkongen Houdini

Den kropslige intelligens
Evnen til at bruge hele kroppen, eller dele af den, til at løse problemer, lave noget, eller skabe noget. Denne intelligens er udtalt blandt atleter, skuespillere, tryllekunstnere og dansere.

Det kropsligt intelligente menneske...

...dyrker masser af sport
...er praktisk anlagt
...har hobbyer som håndværk og modelbygning
...skal røre ved tingene
...skal afprøve tingene
...har en god balance
...går meget
...er udendørstypen
...danser
...finder løsningen ved at prøve sig frem
...har svært ved at sidde stille
...har et livligt kropssprog

	Mahatma Ghandi

Den personlige intelligens
Er evnen til at forstå sig selv, vide hvem "jeg" er, hvad "jeg" kan gøre, hvad "jeg" ønsker at gøre, hvordan "jeg" reagerer på mine omgivelser og situationer, hvad "jeg" skal undgå, og hvad der tiltrækker "mig". Vi drages mod mennesker med en stærk personlig intelligens, for de har ofte tjek på sig selv og deres omgivelser. De ved ofte hvad de kan og ikke kan, og hvordan de skal løse et problem.

Det personligt intelligente menneske...

...er selvbevidst
...er motiveret
...er beslutsom
...er eftertænksom
...er stille
...foretrækker at arbejde alene
...foretrækker eget selskab
...har tit en dagbog
..."tænker"
...dagdrømmer

	Dr. Martin Luther King

Den sociale intelligens
Evnen til at forstå andre mennesker. Det er en færdighed vi alle har brug for, men den er specielt udtalt hos undervisere, sælgere og politikere. Enhver, som i sit daglige arbejde kommer i kontakt med masser af mennesker, har brug for den sociale intelligens.

Det socialt intelligente menneske...

...er en menneskekender
...foretrækker at have selskab
...gruppearbejder
...har mange nære venner
...motiverer andre
...er medlem af klubber
...bemærker andres humør
...bekymrer sig om andre
...er måske en festabe

Gardner definerer intelligens som "evnen til at løse problemer eller skabe produkter, som er værdsat i en eller flere kulturer," og forklarer videre, at de syv intelligenser sjældent arbejder uafhængigt af hinanden. I stedet bruges de på samme tid og komplementerer tit hinanden. En danser vil kun excellere i sin kunstart, hvis hun har en stærk musikalsk intelligens, så hun forstår musikkens rytmer og variationer, en social intelligens så hun kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum, samt en kropslig intelligens der giver hende smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Men hvorvidt Gardner opfatter en færdighed som en intelligens, afhænger af tre ting. Først skal den være til stede i hjernen, så skal den findes i befolkningsgrupper, som har specialiseret sig i den og for det tredje skal vi i evolutionen se en udvikling af intelligensen hos andre dyr end mennesket.

Hvor intelligens før i tiden blev opfattet som noget rent arveligt, så er psykologerne i dag stort set enige om, at den både er biologisk og påvirket af miljøet. Studier af identiske tvillinger og adopterede børn har vist, at arv spiller en vigtig rolle når det drejer sig om intelligens, men hvis den skal komme til udtryk, så er omgivelserne en kritisk faktor. Børn der vokser op på børnehjem, viser f.eks. underudviklede intellekter.

Således peger neurobiologisk forskning på, at når vi har lært noget, så skyldes der nye synapser mellem hjernecellerne, forskerne kan med andre ord se en ændring i den del af hjernen, som hænger sammen med det nyligt lærte. Skader på Brocadelen af hjernen gør det f.eks. svært at tale med rigtig syntaks, men personen forstår stadig korrekt grammatik og brug af ord.

I Gardners teori for flere intelligenser er miljø erstattet med kultur. Forskellige samfund sætter pris på forskellige evner for at udføre forskellige opgaver, så mens nogen af intelligenserne er højt udviklede hos folk i en bestemt kultur, kan de være underudviklede hos individerne i en anden. Og omvendt. Det er teoriens påstand, at vi har brug for all syv intelligenser i samspil for at virke produktivt i samfundet, og er født med dem alle sammen. Men allerede inden folkeskolen har vi udviklet dem forskelligt, så børnene ankommer til første skoledag med deres egne intellektuelle styrker og svagheder. Undervisere bør derfor holde de forskellige intelligenser før øje i klasselokalet, så de f.eks. gennemgår Anden Verdenskrig med både landkort, sange fra perioden, rollespil og oplæsning af en roman fra krigstiden.

Intelligens: Evnen til effektivt at tilpasse sig omgivelserne, enten ved at ændre sig selv, ændre omgivelserne eller finde et nyt (Encyclopædia Brittanica).

IQ er et mål for, hvor klog du er i forhold til andre.

Et menneskes IQ beregnes gennem en IQ test, som afprøver personens numeriske, rumlige, grafiske og logiske evner. Under testforløbet scorer personen et vist pointtal, som til sidst sammenlignes med gennemsnittet blandt testtagerne. Et højt pointtal oversættes til en høj IQ, et lavt pointtal til en lav IQ, mens et gennemsnitligt pointtal bliver til en IQ mellem 90 og 110.
Den første intelligenstest for skolebørn blev udviklet af franske Alfred Binet mellem 1905 og 191, som fastlagde 100 som middelintelligens. Den blev senere videreudviklet til Stanford-Binet testen af den amerikanske psykolog L.M. Terman (1877-1956) fra Stanford Universitet, der indførte begrebet IQ.

 

Der er et utal af Stanford-Binet test til forskellige aldersgrupper, helt ned til småbørnsalderen, men fælles for dem alle er, at de måler den mentale smidighed uafhængig af uddannelsen. Så en høj IQ betyder ikke, at personen har en langvarig uddannelse.

Den 13. december 1994 underskrev 52 psykologer en erklæring, som siger følgende:
1. Intelligens findes som en helt generel mental evne, der drejer sig om evnen til at ræsonnere, planlægge, løse problemer, tænke abstrakt, forstå komplekse ideer, lære hurtigt og lære gennem oplevelse. Hjerneprocesserne bag er endnu ikke forstået.
2. Intelligens kan måles, og IQ-test er et godt mål. Ikke-mundtlige test kan bruges, når sprogfærdighederne er dårlige.
3. IQ-test er ikke kulturelt fordomsfulde.
4. IQ hænger tættere sammen med uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale udfald, end noget anden målelig menneskelig egenskab.
5. Arv spiller en større rolle end miljø for intelligensen, men miljø har en stærk effekt.
6. Folk fødes ikke med en uforanderlig IQ, men den stabiliseres i barndommen og ændrer sig kun lidt derefter.

Klassisk IQ betegnelse 181- 200+ Supergeni 166-180 Stort geni 145-165 Geni 132-145 Særdeles begavet 121-131 Begavet 111-120 Over normalen 90-110 Gennemsnit 80-89 Lavt gennemsnit 68-79 Langsom 67-50 Mentalt retarderet 25-49 Evnesvag Under 25 Idiot

kun 1% af verdens befolkning har en IQ på over 135, mens kun eet menneske blandt 11 milliarder har en IQ på 202. Den første intelligenstest kom i 1905, men i 1926 udgav psykologen Dr. Catherine Morris Cox et studie af "de mest eminente mænd og kvinder", som havde levet i Europa og USA mellem 1450 og 1850, for at bedømme deres IQ. Resultatet var til dels baseret på den skarphed og intelligens som hvert af emnerne havde udvist før de fyldte 17 år. Sammenfattet med lignende studier over nutidens kloge hoveder er her top 50:

Det victorianske England var vidne til en nærmest eksplosiv udvikling af naturvidenskaberne, og interessen for arvelighedslæren dukkede op i kølvandet på Charles Darwins evolutionslære. Darwins fætter, Sir Francis Galton, gav sig til at undersøge sammenhængen mellem arv og evner, og hans studier overbeviste ham om, at mange færdigheder bl.a. intelligensen var biologisk. Det var især den franske psykolog Alfred Binet, der lagde grunden til måling af det menneskelige intellekts evner, og hvis arbejde i dag ligger bag de mange kompetencecentre og intelligenstest.

Binet ønskede at måle menneskets evne til at tænke og ræsonnere, uafhængigt af uddannelse, samt definerede intelligens som "summen af de mentale processer involveret i at tilpasse sig til omgivelserne". Så i 1905 udviklede han den første intelligenstest.

Han bedømte børns evne til at udføre opgaver, kopiere mønstre, udvikle orden og klassificere genstande i skemaer, navngive ting og så videre. Muligheden for at måle intelligens, fandt hurtig anvendelse på mange områder, men testbrugen tog tidligt to forskellige veje: Den ene fulgte trofast Binet og "situationsopgaverne", det vil sige testpersonen skulle løse problemer fra hverdagen, mens den anden benyttede blyantogpapir opgaver. Førstnævnte har udviklet sig til færdighedstests, men sidstnævnte er de almindelige intelligenstests, som vi kender i dag.

Under såvel Første som Anden Verdenskrig anvendte både Tyskland, England og USA intelligensprøver i stor stil, for at afprøve og vurdere rekrutter til militæret samt forskellige efterretningstjenester. Især under WW II blev de dygtigste psykologer bedt om at fremstille en lang række kreative tests, både for at bedømme forsøgspersonernes IQ, men også deres færdigheder som undercover agenter og spioner.

De tidligste studier af intelligens antog, at der var én underliggende faktor, den såkaldte g-faktor, men efterhånden begyndte psykologerne at argumentere for, at intelligens ikke kunne fastsættes på så simpel en måde. Den ene intelligens udviklede sig snart til to. Den grundlæggende evne til at ræsonnere og tænke logisk, og en informationsevne, som udviklede sig gennem vekselvirkning med omgivelserne.

	De to hjernehalvdele     Stephen Hawking     Eksempel på IQtest fra nettet.

Samtidig har de sidste 100 års forskning givet os stor viden om, hvordan hjernen fungerer. Vi ved, at der er forskel på den højre følelsesstyrende og den venstre fornuftige hjernehalvdel, hvad for nogle processer, der foregår i de "små grå celler", når vi løser forskellige opgaver, og hvad skader forskellige steder betyder for mennesket.

Hjernen består af tre blokke med hver sit arbejdsområde:
- Blok 1 ligger i bunden af hjernen, og regulerer vågenhed samt opmærksomhed.
- Blok 2 er den store bageste halvdel af hjernebarken, og tager sig af modtagelse samt bearbejdelse af informationer gennem sanserne.
- Blok 3 er den forreste del som planlægger, styrer og regulerer handlinger samt adfærd.

Intelligensdefinitionens udvikling
De fleste har opdaget, at nogle mennesker er kvikkere end andre, bedre til at løse problemer, hurtigere i optrækket, tænker godt og er specielt dygtige til boglige og teoretiske udfordringer. Moderne geniikoner pryder blade og vægge, hvorfra folk som Albert Einstein, Goethe og Stephen Hawking smiler sagligt ned til os, men den klassisk intelligente person er ikke nødvendigvis socialt og følelsesmæssigt veludviklet, smart, hurtig i vendingen, en god sportsmand m/k eller en fremragende kok.

Uden at vi måske præcist kan definere, hvad vi mener med intelligent, så opfattes det normalt som en eller anden egenskab ved hjernen eller det tempo en opgave løses i. Sådan har forskere også opfattet det: Der er en generel form for intelligens, og den kan vi måle med prøver og beskrive som IQ. Eller rettere, intelligens er et udtryk for et menneskes evner når det drejer sig om sprog, logik, matematik og rumlig tænkning. Folk der har scoret højt i de fire delprøver har en fællesnævner, og den er kaldt generel intelligens.

Formålet med prøverne har været at give en biologisk forklaring på intelligens, som en egenskab nogen har mere af end andre. Forskerne mente, at generel intelligens var medfødt samt at den stor set ikke kunne påvirkes af indlæring. IQ kunne forudsige succes i en eller anden form for boglig uddannelse men forudsigelserne holdt ikke rigtig stik.

Flere langvarige undersøgelser viste, at teorien om den generelle intelligens måske ikke var korrekt. Indlæring kunne faktisk påvirke begavelsen, og det var bedre at tale om potentialer, som kun blev til noget, hvis de blev udfordret og anvendt.

Langsomt udviklede den generelle intelligens sig til teorien om mange intelligenser. Howard Gardners syv er kun et af alternativerne, men har den fordel, at den peger på, at vi kan løse den samme opgave på mange forskellige måder. Hvis vi lærer om vores mentale formåen, kan vi bruge de syv intelligenser hver for sig og samlet. Én af hjørnestenene i Gardners teori er også, at vi kan udvikle de syv intelligenser, og det er et opgør med den klassiske og arvelige forstilling om vores mentale evner.

	Verdens klogeste person Marlyin Vos Savant - IQ 228.     Ørkennomader har vel-udviklet rumlig intelligens.

Det er dog stadig forskel på, hvor hurtigt vi udvikler en bestemt intelligens nogen har arvet en hjerne med en bedre kapacitet for den, eller vores samfund og kultur gav os en bedre lærer.

Ikke uden problemer
Men det er ikke problemfrit at tale om mange intelligenser, for intelligens har her en anden betydning end i teorien for den generelle. Nogle forskere foretrækker, at tale om kompetencer, evner eller færdigheder, mens kritikerne påpeger, at f.eks. musik da godt nok er vigtigt, men skal opfattes som et talent og ikke en intelligens. Det er også fuldt ud muligt, at der bag de syv ligger en generel mental styrke, som ingen endnu har kunnet sætte fingeren på eller definere. Andre kritikere påpeger, at det er forkert at tale om syv fast definerede intelligenser, og at vi i stedet bør se på vores evner som et sammenhængende spektrum. Den sproglige intelligens er en afgørende del af den sociale og omvendt, forklarer kritikerne, den ene kan ikke udvikles uden den anden, og den menneskelige hjerne kan lave synaptiske forbindelser trinløst og uden skelen til et stift klassificeringssystem.

Forskelle og ligheder
Fordelen ved Gardners teori er dog, at den giver et mere mangfoldigt syn på menneskets evner og muligheder, som udvikles forskelligt fra person til person, og fra kultur til kultur. De syv intelligenser er ikke kun, som den generelle, medfødte, uforanderlige og biologiske, men kan forbedres gennem indlæring.

Forskellige kulturer værdsætter de syv intelligenser på forskellige måder, afhængig af behov. Nomadestammer, der skal finde vej over store områder, har f.eks. en langt mere veludviklet rumlig intelligens end et europæisk bymenneske, der har mere brug for den logiskmatematiske sans i sin computeriserede og pinkode fyldte hverdag. Men selv den måde vi husker pinkoden på er forskellig fra menneske til menneske. Hvis koden er 2468, vil den logiskmatematiske hurtigt opdage, det er totabellen, mens den musikalske f.eks. vil huske rytmen i tallene og den rumlige hvordan knapperne, sidder i forhold til hinanden Den kropsligt intelligente husker håndleddets rytme, mens den sprogligt intelligente kan huske 2/4 68 som Gutenbergs dødsdag.

	Det moderne bymenneske skal huske koder, tal og stednavne.     Darwin - et naturalistisk intelligent menneske   Links   Flere intelligenser - om Gardners teori     Flere intelligenser for alle     7-intelligensers teorien     Om Gardner     Om Sir Francis Galton     Om Alfred Binet

Syv eller otte
Da Gardner først i 1990'erne vendte tilbage til sit oprindelige, begyndte han at spekulere på, om der måske var en ottende. Den naturalistiske, som er evnen til at klassificere den naturlige verden, forstå forskellige arter, genkende naturens mønstre og kendetegner store biologer, som f.eks. Charles Darwin. Argumentet for den ottende er, ifølge Gardner, at vi har haft brug for den naturalistiske intelligens for at overleve, ved at skelne giftige fra spiselige planter, og vide, hvad for nogle dyr vi skulle jage, og hvilke vi skulle spæne væk fra. Den evne findes ikke kun hos mennesker, for andre dyrearter har også brug for den naturalistiske intelligens for at overleve. Og sidst, men ikke mindst, synes hjerneforskningen at støtte eksistensen af den naturalistiske intelligens. Der er visse dele af hjernen, som specielt tager sig af at genkende og navngive ting i naturen.

Den naturalistiske intelligens
Evnen til at adskille planter og dyr, og en fornemmelse for andre egenskaber ved den naturlige verden omkring os, som skyer og klipper. Denne færdighed var helt klar vigtig for mennesket i vores tidlige udvikling som jægere og samlere, og spiller i dag en vigtig rolle hos landmænd, biologer, botanikere og kokke. I den moderne verden anvender vi mest denne intelligens til at kende forskel på forskellige gummisko, biler, makeup og så videre.

Det naturalistisk intelligente menneske...

...er observant
...interesserer sig for dyr, insekter, dinosaurer og arkæologi
...bemærker forskellige detaljer
...laver havearbejde
...ser naturprogrammer på TV
...samler
...placerer alt i grupper og kategorier
...er en god organisator
...holder husdyr
...er opmærksom på lugte